Hvis du lever glutenfrit – uanset om det skyldes cøliaki, intolerance eller bare et valg – så har du med garanti prøvet, at folk ikke helt forstår det. De spørger måske: “Men må du godt spise rugbrød, hvis det er hjemmebagt?” Eller de serverer en salat med croutoner og siger: “Bare pil dem af.”

Men så kom Anders Matthesen – med fløjtesolo og knækbrødsraseri – og rappede, hvad mange af os tænker.

På soundtracket til Ternet Ninja 2 leverer han sangen “Glutenfri”, og den er ikke bare sjov. Den er også spot on.

🎧 Du kan høre sangen her: Glutenfri – Anders Matthesen (YouTube)

Når satire rammer plet – og glutenfrie oplevelser bliver virkelige

Sangen starter med koncertstemning: “Så vil jeg høre jer alle sammen synge med!” Og det går ellers derudaf:

“Cøliaki – glutenfri / Fat det, så du er sød
Cøliaki – den enes brød, den andens død”

Budskabet er klart: Det handler ikke om krukkeri. Det handler om at blive syg af noget, andre tager for givet. Det bliver leveret med Matthesens vanlige kombination af sarkasme, absurditet og punchlines – men under overfladen rammer det en vigtig pointe: Glutenfri mad er ikke en joke, når det gælder helbredet.

En knækbrøds-episode, vi alle kender (lidt for godt)

Midt i sangen stopper musikken. Matthesen hoster. Der er en i salen, der… spiser knækbrød. Med birkes.

Det udvikler sig hurtigt til en glutenrelateret nedsmeltning, hvor “glutensporer” hvirvler op i luften og truer koncertoplevelsen for alle.

Det er overdrevet – bevidst. Men det afspejler virkelige oplevelser mange med cøliaki kan nikke genkendende til:

• Når nogen smuler brød på dig i frokostpausen
• Når en slægtning siger: “Det er altså kun lidt gluten.”
• Når folk tror, du bare er besværlig

Og så er det faktisk befriende at høre nogen tage det op – med humor og uden undskyldninger.

“Du kender ikke en skid til deres helbredsmæssige issues”

Matthesen rammer også noget vigtigt i sin fiktive skideballe til den knækbrødsspisende publikummer:
Det handler om solidaritet. Om respekt for, at vi har forskellige kroppe og behov – og at man ikke bare kan grine det væk med “et lille stykke kage.”

Særligt for børn og unge med cøliaki – eller forældre, der kæmper med forståelse fra skoler, fodboldklubber og familiefødselsdage – kan det være rart, at én af Danmarks mest populære komikere faktisk tager emnet alvorligt, selv midt i en tegnefilmskomedie.

Er det sjovt? Ja. Er det vigtigt? Også ja.

Nogen vil mene, at Matthesen gør lidt grin med allergi – men sandheden er, at han gør det modsatte.
Han gør grin med dem, der ikke tager det alvorligt.

Og det er præcis derfor sangen “Glutenfri” virker.

Den formidler et budskab, vi kender alt for godt – og den gør det på en måde, hvor folk uden cøliaki måske endelig forstår det. For det er nemt at ignorere en kostplan. Sværere at ignorere en rap med fløjte og et vredt sceneshow.

Vil du have glutenfri bagning til at lykkes?

Hvis du selv står med en ny diagnose, et barn med glutenintolerance – eller bare vil blive bedre til hverdagen uden hvede – så kan jeg varmt anbefale denne bog:

👉 Knæk koden til glutenfrit brød

For én ting er at grine af gluten. Noget andet er at få hverdagen til at fungere.

Slutbemærkning – og et lille råb til Kastanjevangen

“Tusind tak, Kastanjevangen. I har været super fede at optræde for. Ja undtagen dig – lorteunge!”

Hvis du ved, du ved.

Tak Anders Matthesen – for at gøre glutenfri lidt mere synligt og lidt mindre ensomt. Og for at give os en sang, vi kan synge med på. Også når der ikke er mel i munden.

Teksten til sangen

Tak skal I ha’!
Tusind tak, alle sammen.
Hvor har det været dejligt at spille for jer.
Sidste nummer for i aften – jeg ved, hvad I har ventet på:
Her kommer Glutenfri!

Så er det op med hænderne, alle su’sammen!
Så vil jeg høre jer alle sammen synge med:

Når du skal ha’ noget i skrutten,
spis blot i ro og fred.
Maden skal være fri for gluten,
ellers bli’r mavsen vred.

Byg og hvede smager dejligt,
pragtfuld er rugens strå –
men skal kroppen virke fejlfrit,
så bør du la’ det stå.

Kom så!
Tag dig en brødfri morgenstund –
man kan ikke blæse med mel i sin mund (så er det nu).

Cøliaki – glutenfri,
fat det, så du er sød.
Cøliaki – den enes brød,
den andens død (uh åh uh).

Cøliaki – glutenfri,
fat det, så du er sød.
En slem allergi – den enes brød,
den andens død (ih hi).

Lad mig høre jer – er I derude?!
(JA!)
Kan I lide hvidt brød?!
(NEJ!)
Sådan skal det lyde.

Okay – fløjtesolo…

Stop lige et øjeblik.
Drenge, stop lige.

Hvad er det, der sker her?
Er der nogen der – jeg kan bare mærke –
nu fik host host, nu fik jeg lige host host host…

Mine bronkier lyver aldrig.
Der sidder nogen herinde med…
Hvad er det, du sidder med dér?
Hvad er det, du har dér?

(Øh…) – Hva’?
(Bare et… bare et knækbrød.)
Bare et hvad for noget?
(Buh!)
(Knækbrød…)

“Bare et knækbrød”?
Har du overhovedet fattet,
hvad fanden det er, jeg står og synger om, knægt?!

Hva’? Er du klar over, jeg er hardcore allergiker?! Hva’? host host
Og én ting er, at jeg skal stå og glo på dig,
der sidder og mæsker dig med birkes om munden og det hele –
det hvirvler jo også op med glutensporer,
det kan du nok forstå.

Det kommer vi jo alle sammen til at inhalere.
Hvad tænker du på?!
Hva’?

(Undskyld.)
Undskyld.

Sig mig – hvad fanden skal jeg bruge din undskyldning til,
når først jeg ligger på kirkegården?
Kan du svare mig på det?!

Du sidder lige blandt dine kammerater i en sky af hvedemel,
og du har ikke engang mundbind på!
Hvor usolidarisk har man lov at være?!

Du kender ikke en skid til deres helbredsmæssige issues.
Har du haft en dårlig barndom, eller hvad fanden sker der?!

Har du set opslaget derude?
(Ja ja, ja…)
Nå.
(Jeg var sulten.)
Sulten?! Du var sulten?!
Jamen, det er jo klart!

Det giver kaliffen af Ego-land ret til
at spolere koncertoplevelsen for os alle sammen,
fordi der er noget, du trænger til?!

Jeg er da glad for, at du ikke skulle tisse – hvad havde du så gjort?!
Pisset på hele første række?!

Kan du se – vi er andre end dig!
Gider du få styr på din behovspyramide?!
(Ja ja, ja…)
Læg den væk – NU!
(Undskyld.)
Jeg kan ikke høre, hvad du siger.
(Undskyld.)
Du er nødt til at tale meget højere!
(Undskyld!)

Undskyld for hvad?
(Øhm…)
Undskyld for at ha’ –
for at ha’ ødelagt hele dagen for os alle sammen,
og ha’ været en stor egoistisk, asocial, dampende hundelort…
(hmmm…)

Er dét det, du siger undskyld for?
(Ja.)

Godt. Så snakker vi ikke mere om det.
Okay, drenge – vi kører:
En, to, tre!

Tag dig en brødfri morgenstund –
man kan ikke blæse med mel i sin mund.

Sidste gang!

Cøliaki – glutenfri,
fat det, så du er sød.
Cøliaki – den enes brød,
den andens død.

Alle sammen!

Cøliaki – glutenfri,
fat det, så du er sød.
En slem allergi – den enes brød,
den andens død.

Tusind tak, Kastanjevangen –
I har været super fede at optræde for.

Ja, undtagen dig – lorteunge!